I Rusland betragtes det russiske folk som ”den bærende nation”, men der er hundredvis af andre folkeslag af forskellig størrelse i det enorme land med forskellig politisk status. Nogle er ”titulære nationer” med egen republik. Kristendom, islam, jødedom og buddhisme har status som officielle religioner i forfatningen. Vi besøger områder i europæisk Rusland, i Kaukasus og i Sibirien.

I forfatningen fremhæves ægteskabet mellem mand og kvinde som det rigtige ideal. Men hvordan ser man på alternative livsformer som homoseksualitet, og hvad er der sket på områder siden der i sovjettiden var 9 års fængsel for homoseksuelle forhold til i dag, hvor homoseksualitet i nogen grad accepteres, men ikke må omtales positivt i det offentlige rum, mens Putin selv er sprunget ud som fan af Elton John? Som homoseksuel kender jeg problematikken indefra.

Thomas Køhler begyndte at studere russisk i gymnasiet i slutningen af firserne, var aktiv i Next Stop Sovjet, læste videre på Københavns Universitet, hvor han blev færdig i 1996. Siden har han rejst og arbejdet i Rusland og Ukraine hele sit liv.

Han har beskæftiget sig med små, oprindelige folk i Sibirien som projektkonsulent under øststøtten 1999-2009. Etablerede bl.a. en række små informationscentre i bygder og byer. Siden 2006 har han drevet Akademisk Rejsebureau og selv været rejseleder. Havde en periode en russisk restaurant. Han har et dybt kendskab til russisk sprog, historie, kultur og politik. Har rejst overalt i landet fra Fjernøsten til Skt. Petersborg. De senere år har han også arbejdet i Ukraine og Belarus.

FOREDRAG V. KARSTEN FLEDELIUS

Onsdag d. 21. oktober kl. 19-21

Skt. Andreas Bibliotek, Gl. Kongevej 15, København V. 

Er Ukraine blot et udefineret territorium og ukrainerne en politisk opfundet del af et samlet russisk folk? Eller er det en gammel nation med rødder 1000 år tilbage?

Ingen af delene, eller begge dele! Faktisk kan man betragte “Kiev-Rus” som moderen til både Ukraine og Rusland, hvor sidstnævntes hovedstad er meget yngre end Kiev. “Rus” kan betragtes som et spejlbillede af Norden, med tre kærne”stammer”, som Danmark, Norge og Sverige, her Ukraine (Kiev), Belarus (flere byer) og et “Rusland”, som grupperer sig om to centrer, Novgorod og Moskva. At det blev Moskva, som i århundredernes løb fik etableret sig som leder, skyldes en kombination af arven fra Byzans og fra Mongolerne, som især kommer til udtryk hos tsarerne Ivan III i 1400-tallet, Ivan IV i 1500-tallet, Peter I i 1600-1700-tallet og Nikolaj I i 1800-tallet. Skal vi fortsætte rækken, bliver det med Stalin i 1900-tallet og Putin i 2000-tallet.

Karsten Fledelius er en dansk historiker, medieforsker, forfatter og tidligere lektor ved Københavns Universitet. Han blev cand.mag. i historie og serbokroatisk i 1969 og arbejdede først ved Historisk Institut og senere ved Institut for Film- og Medievidenskab. Fledelius er især kendt som formidler og ekspert i Balkan, Østeuropa, filmhistorie og internationale forhold. Han har ofte optrådt som kommentator i medierne, skrevet en lang række artikler og bøger og modtog Rosenkjærprisen for sin indsats som engageret videnskabsformidler. 

En status på den russisk-ukrainske krig – Foredrag v. KIM FREDERICHSEN PH.D.

Onsdag d. 18. november kl. 19-21

Skt. Andreas Bibliotek, Gl. Kongevej 15, København V. 

I 2014 invaderede Rusland sit naboland Ukraine, og i de følgende år udspillede der sig en lavintenskrig, indtil Rusland i 2022 forsøgte at gennemføre en fuldskalainvasion af Ukraine.

I hele perioden har der i baggrunden kørt forskellige former for mere eller mindre seriøse fredsforhandlinger.

I aftenens foredrag vil ph.d. i sovjetiske og postsovjetiske områdestudier Kim Frederichsen tage udgangspunkt i de bi- og multilaterale statslige aftaler Rusland og Ukraine indgik som efterfølgerstater til Sovjetunionen, da denne statsdannelse gik i stykker, forskellene i deres inden- og udenrigspolitiske samt socioøkonomiske udviklinger siden selvstændigheden, de to landes forhandlingsstrategier og målsætningerne, forhandlingerne forløb samt se nærmere på, hvordan offentligheden i de to lande stiller sig til krigen.

Foredraget vil være rigt illustreret med power point, og der vil i forlængelse af det blive mulighed for at deltage med spørgsmål og debat.

Kim Frederichsen er ph.d. i sprogbaserede sovjetiske og postsovjetiske områdestudier, uafhængig forsker, forfatter og foredragsholder, bestyrelsesmedlem i FN-forbundet, Østersø NGO Netværk, Danmark og Europe Dialogue, medlem af den rådgivende gruppe i Den danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder og anmelderredaktør ved tidsskriftet Arbejderhistorie. 

Situationen for den russiske ortodokse kirke er i dag drastisk anderledes end under den lange kommunistiske periode. I det 20. århundrede var mange af de mest prominente russiske teologer enten flygtet fra kommunismen eller lagt i jerngreb af det sovjetiske styre. Denne situation – eksilet, fængslet og sammenbruddet af det russiske imperium – skabte grobund for nye refleksioner inden for ortodoks teologi.

I dette foredrag vender vi tilbage til to af periodens mest markante teologer og genbesøger deres politiske teologi. Samtidig stilles spørgsmålet, om denne teologi kan bruges i dag, eller om krigen i Ukraine har ændret vores danske teologiske blik så meget, at det er blevet vanskeligt overhovedet at genlæse dem.

Dr.theol. Emil Hilton Saggau introducerer to centrale russiske teologer, Pavel Florensky (1882–1937) og Georges Florovsky (1893–1979), med fokus på hovedpunkterne i deres teologi – særligt deres forståelse af forholdet mellem kirke, stat og det russiske imperiums fald. På den baggrund åbner foredraget for en bredere refleksion over, hvor russisk ortodoks teologi bevæger sig hen i dag: Findes der et spirende håb, har Putin-regimet knækket al teologisk tænkning, eller findes der stadig ressourcer til at tænke videre – også efter krigen?

Saggau har i sin ph.d. og i sin efterfølgende forskning arbejdet indgående med begge teologers tænkning og deres moderne betydning. Efter krigens begyndelse i Ukraine har han dog indtaget en mere kritisk position over for russisk teologi, senest i bogen Hellige Ukraine (2023). I dette foredrag forsøger han at gøre teologisk status over det, der for mange kan synes som et dødsbo af ortodokse idéer.

Vi linker til en artikel i Magasinet rØST om foredraget.

Historiker og tidligere BZ’er, René Karpantschof, fortæller om sin nye danmarkshistorie: ”De ekstreme danskere. Idéernes kamp før katastrofen 1921-1939”. Bogen beskriver de brølende 1920’ere og de skæbnesvangre 1930’ere som en særlig ekstrem tid med dybe kriser og radikal politik og som en tid, hvor man blev mere og mere klar over, at verden havde kurs mod en katastrofe. Til denne foredragsaften vil René være speciel opmærksom på de dansk-russiske forbindelser i mellemkrigstiden.

”Jeg vil fortælle jer en sandhed, der er værre end en hvilken som helst løgn”, skrev den russiske nationaldigter Aleksandr Pusjkin i sin tid. Det udsagn rammer mere end præcist, når det kommer til historien om de sovjetiske Kz-lejre, GULag (en forkortelse for Hovedlejrstyrelsen for lejrene, det administrative organ i det hemmelige politi med ansvar for arbejdslejrene). I foredraget vil ph.d. og uafhængig forsker Kim Frederichsen følge oprettelsen af lejrsystemet under Lenin og Trotskij og dets udbredelse under Stalin, hvor tusindvis af sovjetiske og udenlandske statsborgere måtte gå den tunge vej til tvangsarbejdet; han vil gennemgå de udrensninger i det sovjetiske samfund, der førte til interneringerne, og han vil fremlægge nogle overvejelser om, hvorfor de sovjetiske partiledere valgte at sende så mange mennesker mod en næsten sikker død.”

Foredraget vil være rigt illustreret med power point.

Kim Frederichsen, Ph.d., uafhængig forsker i sovjetiske og postsovjetiske studier. Medlem af bestyrelsen i FN-forbundet, Europe Dialogue, Østersø NGO Netværk, Danmark og den rådgivende gruppe i Den danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder samt anmelderredaktør ved tidsskriftet Arbejderhistorie.

Siden den russiske invasion af Ukraine i februar 2022 har den russiske kirke udtalt sin åndelige og moralske støtte til den russiske krigsindsats. Om end lidt tøvende i begyndelsen er støtten blevet stadig mere udtalt, indtil den i foråret 2024 nåede sit retoriske højdepunkt med patriark Kirills proklamation af Ruslands kamp som en ”hellig krig”. Fremskyndet af krigen formulerede patriarken dermed en yderste konsekvens af en teologisk og ideologisk linje, som i stigende grad har præget den russiske kirke siden de første år efter Sovjetunionens sammenbrud. Dette foredrag vil se på, hvilke konsekvenser denne linje har haft for den russiske kirkes forståelse af sig selv og sin egen rolle i det postsovjetiske samfund og for Ruslands rolle i verden.

Bogen handler om de jødiske arbejdere i Rusland, som var de første til at organisere sig. Bund kæmpede for socialismen, bl.a. i Det Russiske Socialdemokratiske Arbejderparti. Her fandt man bolsjevikkerne (Lenins gruppe), en anden gruppe var mensjevikkerne. Bund var uenige med Lenin og stod nærmere mensjevikkerne. De kommunistiske regimer i Rusland - og senere i Polen - forbød bevægelsen. Bund genopstod efter 2. Verdenskrig ved polsk-jødiske emigranter rundt omkring i verden.